Sveits' omstridte forbud mod ansigtsdækning træder i kraft
Fra den 1. januar 2025 vil et omfattende forbud mod ansigtsdækning træde i kraft i Schweiz. Denne lov, der blev vedtaget med et snævert flertal på 51,2 % af de schweiziske vælgere i en folkeafstemning i marts 2021, sigter mod fulde ansigtsdækninger, herunder traditionelle religiøse beklædninger som burka og niqab.
Det schweiziske 'Federal Law on Face Covering Prohibition' vil indarbejde dette forbud, som har til formål at begrænse ansigtsdækninger i offentlige rum for at forbedre identifikation og synlighed, ifølge nyhedskilden Digi24. Overtrædelse af forbuddet vil medføre en bøde på 100 schweizerfranc (CHF) for mindre overtrædelser, som kan betales direkte på stedet. For dem, der nægter at betale bøden, kan myndighederne forhøje straffen op til 1.000 CHF gennem en standard juridisk procedure. Denne struktur søger at minimere bureaukratiet og sikre, at loven efterleves.
Undtagelser kræver forudgående tilladelseForbuddet gælder ikke i diplomatiske eller konsulære områder, og det omfatter heller ikke fly. Religiøse steder og andre hellige rum er også undtaget, hvilket tillader religiøse praksisser inden for disse afgrænsede områder. Desuden vil ansigtsdækninger stadig være tilladt af helbredsmæssige, sikkerhedsmæssige eller vejrmæssige årsager, såsom medicinske masker eller vinterudstyr.
Loven tager også hensyn til schweiziske kulturelle skikke og kunstneriske arrangementer, hvor ansigtsdækninger vil være tilladt til forestillinger, underholdning og specifikke reklamer. I visse tilfælde kan ansigtsdækninger anvendes i offentlige forsamlinger, forudsat at de har modtaget forudgående tilladelse og ikke kompromitterer den offentlige orden eller sikkerhed.
For og imod forbuddetLoven, der følger lignende regler i Frankrig, Belgien og Nederlandene, har skabt betydelig debat. Tilhængere hævder, at forbuddet er i overensstemmelse med schweiziske værdier om gennemsigtighed og åbenhed, hvilket hjælper med at sikre klarere identifikation i det offentlige rum og fremme social integration. Modstandere ser det dog som en begrænsning af personlig og religiøs frihed, specifikt rettet mod muslimske samfund.
Forslaget, der i 2021 blev almindeligvis omtalt som 'anti-burka initiativet', mødte betydelig kritik for at være diskriminerende, med argumenter om, at det krænker individers ret til selvbestemmelse over, hvordan de præsenterer sig i offentligheden. På trods af kritikken modtog loven flertalssupport, hvilket reflekterer bekymringer om integration og sikkerhed, som der blev fremhævet af dens fortalere.