I kølvandet på flere nationale krisesituationer føler personer med handicap sig systematisk overset i regeringens beredskabsplaner. Mange oplever, at deres særlige behov ikke bliver tilgodeset under vigtige nødsituationer som naturkatastrofer og pandemier, hvilket efterlader dem i en sårbar position. Handicaporganisationer har gentagne gange påpeget manglerne i kriseplanerne og opfordret til bedre inklusion. Deres kritik går på alt fra manglende tilgængelighed til nødhjælp og evakuering til fraværet af klare retningslinjer for personer med nedsat funktionsevne.
Konsekvenserne af denne udeladelse er store. Mennesker med handicap er afhængige af adgang til specielt udstyr, medicin og pleje, og uden tilpassede nødprocedurer kan deres liv være i fare. Kritikken kommer ikke kun fra danske handicaporganisationer, men også fra internationale eksperter, som peger på, at personer med handicap ofte er de første til at blive efterladt under kriser. Dette har fået mange til at kræve politisk handling og bedre koordinering, så ingen borgere bliver glemt.
Flere har fremhævet pandemien som et klart eksempel, hvor mange med handicap oplevede problemer med at få adgang til nødvendig hjælp og pleje, mens fokus var på andre dele af samfundet. Der har også været tilfælde, hvor personer med handicap ikke har haft mulighed for at blive evakueret under naturkatastrofer eller ikke har kunnet tilgå essentielle offentlige tjenester i nødssituationer.
På trods af gentagne opfordringer til handling, oplever handicaporganisationerne fortsat, at der er en generel mangel på forståelse og prioritering af deres behov i landets kriseberedskab. De mener, at en inklusiv kriseplan skal udvikles, som tager højde for alles behov, og at der skal være større fokus på tilgængelighed, når katastrofer rammer. Det er ikke kun et spørgsmål om rettigheder, men også om overlevelse.